Sider

Viser opslag med etiketten Regnbue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Regnbue. Vis alle opslag

torsdag den 15. maj 2014

For enden af regnbuen

Man siger jo i hvert fald i Irland, at der for enden af regnbuen er en krukke med guld. Det har da været guld værd at læse med på alle de forskellige indlæg, der har været om farverne. Tak, Liv, for den gode idé! Men jeg synes altså der mangler et indlæg i alle regnbuens farver. Da jeg skrev om rød, overvejede jeg at sætte bøgerne i reolen i farveorden. Det er gjort, og jeg kan ikke finde de bøger, jeg leder efter, men det ser da godt ud! Der er også blevet produceret en dåbsgave i alle regnbuens farver. Jeg ved dog ikke, om jeg har holdt mig helt til den, for regnbuer, autoriserede farverækkefølge :-)






onsdag den 14. maj 2014

Regnbue: lilla

Lilla er også en farve jeg holder af. Jeg kunne finde noget tøj i farven, men har i stedet snøret skoene og bevæget mig ud i haven. Hører pink ikke nok ind under lilla?




tirsdag den 13. maj 2014

Regnbue: blå

Blå er nem. Jeg har en del blåt, både i klædeskabet og boligen i øvrigt. Blåt til lyst har jeg denne gang koncentreret mig om køkkenet. Faktisk er det meste genbrug.
Platter på væggen...

...små og store.

Salt og peber køer

Min "Madam Blå"

Upcycling - en etagere af gamle tallerkner

mandag den 12. maj 2014

Regnbue: grøn

Jeg er håbløst bagud, men meget stædig og VIL gøre regnbuelegen færdig! Så de næste dage kommer nogle korte indlæg med billeder fra matriklen i grøn, blå og lilla.
Først grøn...
Den sultne larve Aldrig-mæt på min hæklepose

Opslagstavlen på arbejdsværelset

fredag den 18. april 2014

Regnbue: gul

Gul er en svær farve. Jeg har tænkt på flere forskellige måder at illustrere gul på. Det første billede, jeg overvejede at tage, var et af den voksende bunke brugte lommetørklæder. Indholdet i dem er desværre gult...ØV! Så tænkte jeg, at der måtte være nogle kreamaterialer i den rigtige farve, men der fandtes ikke meget i gemmerne. Gul er påskens farve og i påskepynten var jeg heldig. Jeg fandt også et par ting i køkkenet og haven. Så her er det - lidt af hvert i farven gul (dog ingen lommetørklæder). Fortsat god påske.

torsdag den 10. april 2014

Regnbue: Orange

Jeg har for variationens skyld bevæget mig udenfor matriklen i jagten efter noget orange. Jeg kunne nok godt finde lidt herhjemme, men det andet var sjovere. Så her er et par huse fra bymidten, lidt skilte fra forretninger, et glimt af vejarbejde og et enkelt par sko.






tirsdag den 1. april 2014

Regnbue: Rød

Okay, jeg var lang tid om at bestemme mig, men jeg hopper med på Regnbuebloggeriet. I denne uge er farven rød. Hm... Ikke min yndlingsfarve. I hvert fald ikke til beklædning, men farven findes rundt om i mit hjem. I billederne på væggen og på bøgerne i reolen.
De røde bøger repræsenterer en sjov blanding af genrer. Her er bl.a. kogebøger, spænding/krimi, biografier, humoristiske bøger, historiske romaner og en enkelt havebog. Mens jeg står og ser på bøgerne, overvejer jeg at rokere om på alle bøger i reolen og sætte dem i farveorden. Billedkunstlæreren synes, det kunne være så flot. Dansklæreren og bibliotekaren synes, det ville være noget rod og gøre det umuligt at finde noget. Sådan kan man gå og blive lidt uenig med sig selv :-)
P.S. Undrer I jer over manglen på kreabøger? De står i en anden reol, hvor jeg glemte at kigge.