Sider

torsdag den 23. maj 2013

Aahh, solskin!

Så kom solen igen og jeg fik taget billeder af forhaven - nu med fliser. Her kan du se hvordan det så ud uden fliser. Det er meget pænere nu, hvis du spørger mig. I Kristi Himmelfartsferien havde jeg besøg af min kusine og fætter med deres påhæng, og så var den ged barberet (jeg mener: fliserne lagt). Nøj, hvor vi knoklede eller rettere: de knoklede. Jeg stod for forsyninger til tropperne, men fik da også slæbt en sten eller to. De andre lavede et imponerende og flot stykke arbejde.


Nu kan jeg så hygge mig med at feje mere sand i fugerne og vande myrebæsterne, der allerede har puffet sand op fra de nye fuger. Der skal også plantes lidt nyt, men I får altså ingen overbliksbilleder af beddet. Der er for meget uønsket grønt til at jeg vil vise det frem. Jeg fandt dog en enkelt fin blomst.

1 kommentar:

  1. Hvor ser det fint ud! Så mangler vi bare noget mere stabilt forårs/sommervejr, så vi for alvor kan nyde udelivet!!!

    SvarSlet