Sider

onsdag den 22. maj 2013

Æv regnvejr...

Generelt har jeg ikke noget imod regnvejr. Faktisk giver vejret i dag en glimrende grund til at blive inde og hygge med en god film, en bog eller noget håndarbejde. Nu er det bare sådan, at jeg havde tænkt, at jeg skulle lægge billeder ind fra min nye og forbedrede forhave, og de billeder bliver ikke taget, fordi det regner. Æv.

Nå, så må jeg jo finde på noget andet. I sidste uge var jeg i biografen hele 2 gange. Den første film var "En sang for Marion". En herlig livsbekræftende film om ægteparret Marion og Arthur og det kor, den optimistiske Marion synger i, og som den gnavne Arthur ufrivilligt bliver medlem af. En god film der kalder på både latter og tårer.
Den anden film var "Silver Linings Playbook" som handler om Pat der, efter 4 års ophold på et psykiatrisk hospital, udskrives uden at være helt rask. Hans mål er at blive genforenet med sin ekskone, og den unge enke Tiffany forsøger at hjælpe ham, mod at han deltager i en dansekonkurrence med hende. Både Pat og Tiffany er mere eller mindre maniske, så der opstår flere morsomme episoder i deres kontakt med hinanden og andre mennesker. Jeg kunne især lide dialogen i filmen, som er tilsvarende manisk og dybt logisk på en langt, langt ude facon! Pat spilles af Bradley Cooper og Tiffany af Jennifer Lawrence, der iøvrigt vandt en Oscar for rollen.

1 kommentar:

  1. Det lyder altså ikke dårligt..... De der film ser enormt gode ud!
    Glæder mig til at se forhave.

    SvarSlet