Sider

mandag den 17. december 2012

Det huer mig ikke...

Det huer mig ikke, at al min nørkletid går med at lave ting til andre! Så nu har jeg brugt et par aftner på at hækle en hue til mig selv. Den gamle, turkise hue er med tiden blevet lidt løs og fnuldret i garnet. Den nye pink hue har et fint bølgemønster, der bredes ud, når huen trækkes over hovedet. Den er hæklet i Drops Nepal og er godt lun. Opskriften er fra Sidsel Sangilds bog "3-d hækling". Hendes hæklerier kan man se mere til her På krogen.

En dag får den lidt pynt på toppen i form af en pompom. Er det mon for sent at ønske sig en pelspompom i julegave? Det kunne klæde huen. Nu har jeg bare et problem: Mit halstørklæde passer ikke til den nye hue, men det er da en fantastisk undskyldning for at hækle mere til mig selv.
P.S. Det passer mig fint at lave ting til andre, men ordspillet måtte bruges!

1 kommentar:

  1. Fed hue! Hun kan noget med hæklemønstre, hende Sidsel Sangild.
    Skønt med noget til dig selv.

    SvarSlet