Sider

lørdag den 12. oktober 2013

Juhuu... Efterårsferie!

Så kom efterårsferien. Jeg plejer ofte at være hjemme eller kun tage på en mindre ferie, så der også er tid til hjemlige projekter. Sådan bliver det ikke denne gang. Jeg er taget på korrejse med et kor, der manglede en ekstra sopran (det er en fordel at kende flere kordirigenter). I dag er jeg og alle de herlige mennesker, jeg rejser med, ankommet til Maastricht. På vej hertil krydsede vi 2 grænser, ikke at vi opdagede det, vi sov eller forsøgte på det i toget. 
Efter ankomsten til hotellet (billedet er taget fra mit hotelværelse), stod den på korprøve. I mangel af andet øvested foregik prøven på mit og mine to værelseskammeraters værelse. Det var faktisk muligt at presse 22 mennesker ind og få det til at lyde godt. Vi har en dygtig dirigent.
Nu står den på hygge i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar