Sider

søndag den 21. oktober 2012

Nu er det nu!

Nu har jeg længe gået og tænkt, at det kunne være sjovt at have et sted at samle og vise de forskellige kreative ting, jeg går og nørkler med. Det går måske et stykke tid, før denne blog kommer helt op i omdrejninger, men man skal jo starte et sted. Om ikke andet er det jo den rigtige årstid at starte en blog. Efteråret indbyder til indendørs hygge og nørklen, så jeg bør kunne finde materiale at lægge ud.

Efterårsferien bød på et par mindre projekter. I Flowerpower Patchwork af Anne-Pia Godske Rasmussen fandt jeg vejledningen til disse notesbøger med genbrugspapir. Så hurtige og enkle at lave at jeg løb tør for snaplåse til at samle dem med. Nu har jeg et sted at grifle ideerne ned til det, jeg også lige kunne lave.

Mettes nørklerier






1 kommentar:

  1. Hej Mette

    Tillykke med din blog! Glæder mig til d. 3-4. november. Så skulle der gerne være masser at skrive om :-)
    Hilsen Lise

    SvarSlet