Sider

onsdag den 26. december 2012

Hjemmelavede julegaver

Jeg har jo ikke kunnet vise, hvad jeg har nørklet med af julegaver tidligere i december, men nu er juleaften godt overstået, og gaverne modtaget, så nu kommer afsløringen. Jeg har tidligere vist Krammeuglen, som gik til en venindes datter. Forældrene fik Hæklede snefnug. Desuden har jeg lavet 3 stk. lange dækkeservietter eller "Dinner for two" som de også kaldes.
Det blev også til 2 stk. klemmeforklæder, som egentlig bare er et forklæde med en stor lomme til tøjklemmerne. Så er de lige ved hånden, når tøjet skal hænges op.
Endelig har jeg lavet en varmepude med fyld af hele hvedekerner. Den skal bare varmes i mikroovnen et par minutter, så er den klar til at varme ømme muskler op. Jeg lavede også et par små håndvarmepuder. De er fyldt med grødris og kan nøjes med 30 sekunder i mikroovnen. Alt i alt er jeg tilfreds med årets julegaveproduktion, og jeg har hørt, at de faldt i smag hos modtagerne også.

3 kommentarer:

  1. Jeg er meget imponeret over alle de fine ting du har lavet! Rigtig god fødselsdag om ikke så længe, og så glæder jeg mig til at fejre nytår med dig!

    SvarSlet
  2. Mange tak for den fine " DInner for two" som vi fik i julegave. Jeg håber at du har blevet rask igen. Kh. Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Elisabeth, jeg er glad for at I kan bruge den. Forkølelsen har jeg stadig lidt glæde af, men det går bedre.

      Slet